Pressemeddelse
fra Nibe Square og Linedance
Det er med glæde at vi kan byde velkommen til en ny sæson med Standard dans – Latin dans og Squaredans på Nibe Skole.
Med
Martin og Louise fra Gøttrup
ved roret er der ingen slinger i valsen
De er danseinstruktører med mange års undervisningserfaring. De magter alt fra Ballroom på Rådhuspladsen, til runde fødselsdage, private fester, bal på plænen, brudevals, firmafester, besøg på dag- og plejehjem, holdundervisning...Ja man bliver VILD med dans!
På holdet vil I lære grundtrin og enkle variationer i Engelsk vals, Quickstep, Tango, Cha Cha Cha. mm. Vort mål er at have det sjovt, få meget motion og ikke mindst få rørt lattermusklerne. Hvis I for det meste er bænkevarmere, har glemt barnelærdommen, eller I bare har lyst til at røre jer til musik – så grib chancen og mød op. Holdet henvender sig til alle enlige, par, yngre og ældre, hvor vi ikke går op i beklædningen, men mere glæden ved dans og hyggeligt samvær.
Herefter skulle man kunne deltage i familiefestens dans uden at træde hinanden alt for meget over tæerne udtaler Niels Anker Jørgensen fra foreningen.
Squaredans
har vi lagt i hænderne på Bjarne Riis fra Fjerritslev.
Bjarne Riis er en dreven instruktør i Squaredans som
fortsat udvikler sig med nye danse og variationer.
Så vi glæder os til at komme i gang.
Fra..
Nibe Square & Linedance